Trinkaun jakke

Her er den nye jakke, som jeg har designet med hjælp af DesignaKnit.

Jeg giver hermed min opskrift så man kan prøve at strikke den, jeg fik ikke skrevet noget ned da jeg strikkede den, men du får dette her.

Den er strikket på maskinen og der er ikke mange sømme.
Først strikkes forstyk-hØ og forstykke-ve, ryg-oppe og ærmerne, alt er startet med kontrastgarn, de bliver hængt på strikkemaskinen på rette steder efterhånden.
Der er strikket med forkortede rækker næsten over alt.

Jakken er begyndt med venstre forkant og først skulle der strikkes et stykke lige ud, så blev første forstykke-ve hængt på maskinen og der er strikket videre med
forkortede rækker. Da jeg nåede til raglan blev forreste ærmedel syet til med maskesting, så var det gjort.
Den anden side af ærmet blev så hængt op på maskinen og jeg fortsatte raglan med forkortede rækker på ryggen.

Da jeg igen skulle til at strikke forkortede rækker mod ryg-oppe blev det syet på med maskesting og taget af maskinen.
Jeg strikkede lige op til jeg igen skulle til de forkortede rækker, hvor jeg hængte den anden del af ryg-oppe på nålene og jeg kunne fortsætte.
Resten er så det samme som før bare i omvendt orden. 

Efter det hele er samlet, men inden jeg har syet ærmerne sammen, har jeg strikket en kant forneden på ærmerne.
Så har jeg strikket forkanter, der er blevet strikket på af flere omgange da der var 210 masker i alt, belægning, kravekant og en lille pyntesnor der er syet på omkring samlingerne. 

             

Strikkemaskine: Silver Reed SK 840, 
Indstilling: maskespænding 8 - trådspænding 3
Strikkefasthed: 27 masker x 34 rækker = 10 x 10 cm.

Garn: Kauni EY

Forbrug: 590 g. = 4720m

God fornøjelse. Hvis du får problemer er du velkommen til at skrive til mig.

Site Map :: Printable View :: © 2008 - 2017 BeThdesign :: Powered by mojoPortal :: HTML 5 :: CSS :: Design by Graformix